Nordisk Software

Hvad er en MVP?

En MVP er den mindste version af et system, der løser et rigtigt problem for rigtige brugere. Den er ikke en prototype og ikke et udkast: den skal i drift og bruges. Formålet er at finde ud af, om I bygger det rigtige, mens det stadig er billigt at skifte retning.

Ordet bliver brugt om alt fra en skitse til et halvfærdigt system. Her er den version, der faktisk er værd at bygge.

Mindst mulig, ikke dårligst mulig

Den hyppigste misforståelse er, at en MVP må være ustabil, fordi den er første version. Det er den modsatte af pointen. Den skal dække færre ting, men de ting, den dækker, skal virke, ellers holder brugerne op med at bruge den, og så lærer I ingenting. Det er omfanget, der skæres ned, ikke kvaliteten.

Når en MVP er forkert

Ved I præcis, hvad der skal bygges, fordi arbejdsgangen har været den samme i ti år, er der ikke noget at teste. Så er en MVP bare en forsinkelse. Det samme gælder, hvis systemet skal erstatte noget, der allerede kører: en halv erstatning betyder, at folk skal arbejde i to systemer på én gang, og det er værre end at vente.

Spørgsmål, vi ofte får

Kan vi bygge videre på en MVP?

Ja, hvis den er bygget til det. Det er derfor vi bygger den som et rigtigt lille system frem for som en engangsprototype, der skal smides ud.

Hvad koster en MVP?

Omfanget er skåret bevidst ned, og det er dét, der afgør prisen. I får et fast tal efter scopingen.

Timelæk-diagnosen

En halv time på jeres hverdag: hvor timerne går hen, og hvilke opgaver et system kan overtage. Ingen salgstale, ingen forpligtelse - og I går fra mødet med noget på skrift, uanset hvad I beslutter.

30 minutter · online · I får en rapport med hjem

Book en gratis diagnose