Hvor lang tid tager det at bygge et system?
En integration mellem to systemer er som regel det korteste forløb, et internt værktøj lidt længere, og et større system, flere afdelinger skal arbejde i, det længste. I får en fast leveringsdato sammen med prisen efter scopingen, og den dato er en aftale, ikke et estimat.
Det spørgsmål, der reelt bliver stillet, er som regel et andet: hvornår kan vi holde op med at gøre det i hånden? Det svar kommer tit før hele systemet er færdigt.
I får noget at bruge, før alt er færdigt
Vi leverer i etaper, så den første brugbare del kommer i drift længe før den sidste. Det er ikke kun for at vise fremdrift. Det er fordi ingen kan beskrive et system præcist, før de har set det, og etaper betyder at I kan skifte retning mens det stadig er billigt at gøre.
Det, der reelt forsinker
Sjældent koden. Det er ventetid på beslutninger, adgange der skal godkendes et sted i organisationen, og uenighed om hvordan en arbejdsgang egentlig foregår. Det sidste er værd at tage alvorligt: hvis to personer hos jer svarer forskelligt, skal der træffes en beslutning, før vi bygger. Ellers låser vi uenigheden fast i kode.
Derfor er datoen fast
Vi giver leveringsdatoen sammen med prisen, efter scopingen, og I godkender begge dele før arbejdet går i gang. En dato, der er gættet før omfanget er kendt, er ikke en dato, det er en forhåbning. Ændrer omfanget sig væsentligt undervejs, aftaler vi en ny dato sammen med tilføjelsen, i stedet for at lade den skride stille.
Spørgsmål, vi ofte får
Kan I sige en dato på første møde?
Vi kan sige et niveau, altså om det ligner uger eller måneder. Den faste dato kommer efter scopingen, fordi det er den dato, vi bagefter er bundet af.
Hvad skal vi selv bruge tid på?
Mest i starten. Scopingen kræver, at nogen hos jer, der kender arbejdsgangen, sætter tid af. Derefter er det primært at se på det, vi leverer, og sige til, når noget ikke passer.
Hvad hvis I bliver forsinkede?
Så siger vi det, så snart vi ved det, ikke på leveringsdagen. Og rammer vi ikke den aftalte dato, trækker vi 10 % fra fakturaen for hver påbegyndt uge, vi er forsinket, op til 30 %. Det står i kontrakten, ikke kun på hjemmesiden.
Timelæk-diagnosen
En halv time på jeres hverdag: hvor timerne går hen, og hvilke opgaver et system kan overtage. Ingen salgstale, ingen forpligtelse - og I går fra mødet med noget på skrift, uanset hvad I beslutter.
30 minutter · online · I får en rapport med hjem