Kundeportal
En kundeportal er et log-ind, hvor jeres kunder selv følger deres sag, godkender tilbud og finder deres dokumenter. Den fjerner de opkald og mails, der kun handler om status, og giver samtidig virksomheden ét overblik over alle igangværende opgaver.
De fleste kundeportaler bliver bygget, fordi den samme besked bliver skrevet igen og igen: hvor langt er min sag. Når kunden selv kan se svaret, forsvinder både opkaldet og ventetiden.
Hvad kunden kan se
Status på deres sag, de dokumenter der hører til, tilbud til godkendelse og historikken over, hvad der er sket hidtil. Det vigtige er, at det er den samme information, I allerede sender i mails i dag. Den ligger bare ét sted, som kunden selv kan åbne, i stedet for at være spredt over en tråd.
Hvad I selv får ud af det
Ét overblik over alle igangværende sager uden et regneark ved siden af. Godkendelser bliver dokumenterede frem for at ligge som et »ja tak« midt i en mailtråd, og nye medarbejdere kan se status uden at spørge en kollega.
Bygget til jeres arbejdsgang
En kundeportal handler mest af alt om, hvilke trin en sag går igennem hos jer, og hvad kunden må se hvornår. Det er derfor de færdige portalprodukter sjældent passer: de har allerede besluttet trinene. Vi bygger dem, som I faktisk arbejder.
Spørgsmål, vi ofte får
Kan portalen hente data fra vores nuværende system?
Ja, det er som regel netop pointen. Portalen viser data fra det system, I allerede arbejder i, så I ikke skal vedligeholde det samme to steder. Har systemet et API, kan det som regel forbindes.
Hvad hvis vores kunder ikke er teknisk stærke?
Så er det et designkrav frem for et problem. En portal til kunder, der bruger den få gange om året, skal kunne betjenes uden vejledning. Det er en af de ting, vi afklarer i scopingen, før noget bliver bygget.
Timelæk-diagnosen
En halv time på jeres hverdag: hvor timerne går hen, og hvilke opgaver et system kan overtage. Ingen salgstale, ingen forpligtelse - og I går fra mødet med noget på skrift, uanset hvad I beslutter.
30 minutter · online · I får en rapport med hjem