Nordisk Software

Sådan forbinder I webshop og økonomisystem

En integration mellem webshop og økonomisystem sender ordrer videre som fakturaer automatisk og holder lagertal ens begge steder. Det fjerner den manuelle indtastning, der ellers sker hver dag, og det fjerner de fejl, der opstår, når to systemer er uenige om, hvad der er på lager.

Det er den mest almindelige integration vi bygger, og som regel den, der betaler sig hurtigst hjem, fordi arbejdet den fjerner sker hver eneste dag.

Start med ordrerne, ikke med alting

Den største gevinst ligger næsten altid ét sted: ordrer, der bliver til fakturaer uden at nogen taster dem ind. Det er også den nemmeste del at bygge og den, der fejler mindst. Vi tager den først, sætter den i drift, og udvider derfra. En integration, der forsøger at flytte alt fra dag ét, er både dyrere og sværere at fejlsøge.

Lagertal er sværere end de ser ud

Så snart begge systemer kan ændre et lagertal, skal nogen bestemme hvem der har ret. Sælger webshoppen den sidste vare i samme sekund som en medarbejder registrerer et svind, hvad er så sandheden? Det er ikke et teknisk spørgsmål, det er en forretningsbeslutning, og den skal træffes før vi bygger, ikke bagefter.

Hvad der sker, når noget fejler

Det gør det. Økonomisystemet er nede i ti minutter, eller en ordre har et felt, ingen havde forudset. Spørgsmålet er, om ordren så forsvinder lydløst, eller om den bliver lagt i kø og prøvet igen, og om I får besked. Det er den del, der adskiller en integration, der holder, fra en I holder op med at stole på.

Spørgsmål, vi ofte får

Virker det med vores webshop?

Som regel. Shopify, WooCommerce og de fleste danske platforme har et API, der er til at arbejde med. Har jeres ikke, findes der næsten altid en anden vej, og vi siger klart fra, hvis en forsvarlig integration ikke kan lade sig gøre.

Skal vi skifte økonomisystem?

Nej. Fungerer det, skal I beholde det. Hele pointen med en integration er at forbinde det, I har, i stedet for at udskifte noget, der virker. En udskiftning er dyrere og risikoen markant større.

Hvor hurtigt flytter data sig?

Det bestemmer I. Ordrer kan sendes videre med det samme, eller samlet en gang i timen. Med det samme føles rigtigst, men samlet er ofte mere robust, og forskellen mærkes sjældent i praksis.

Timelæk-diagnosen

En halv time på jeres hverdag: hvor timerne går hen, og hvilke opgaver et system kan overtage. Ingen salgstale, ingen forpligtelse - og I går fra mødet med noget på skrift, uanset hvad I beslutter.

30 minutter · online · I får en rapport med hjem

Book en gratis diagnose