Hvordan beregner vi, om automatisering kan betale sig?
Gang den tid, opgaven tager hver gang, med hvor ofte den sker, og læg prisen for fejl og forsinkelser oveni. Træk så det fra, automatiseringen koster at bygge, drive og vedligeholde, og se, hvor længe den skal køre, før den har tjent sig hjem. Regn kun med tid, I reelt kan bruge til noget andet. Nordisk Software er et dansk softwarehus, der bygger skræddersyede systemer, integrationer og salgsværktøjer til mindre virksomheder til fast pris.
Mange automatiseringer bliver sat i gang på en god fornemmelse og en demo, der så imponerende ud. Nogle betaler sig mange gange, andre ender som et lille system, ingen tør slukke, men som heller ikke sparer noget. Forskellen ligger næsten altid i, om nogen satte sig ned og regnede på det først. Regnestykket er ikke svært, og I behøver ikke en økonom til det. Her er en enkel fremgangsmåde, som en ejer eller daglig leder kan følge med et regneark og en ærlig snak med de medarbejdere, der laver opgaven i dag.
Opdateret
Start med at måle opgaven, som den er i dag
Vælg én konkret opgave, for eksempel at taste ordrer fra mail ind i systemet eller at sende rykkere. Bed dem, der laver den, om at notere i en almindelig uge, hvor mange gange de gør det, og hvor lang tid det tager hver gang. Ledelsens gæt er næsten altid for lavt eller for højt. Notér også, hvor ofte der sker fejl, og hvad en fejl koster at rette, både i tid og i utilfredse kunder. Til sidst: hvad sker der i de travle perioder? En opgave, der er til at overkomme en stille tirsdag, kan være det, der bremser hele forretningen op til jul. Det er ofte dér, den største gevinst ligger.
Regn hele prisen med - ikke kun at bygge den
Den mest almindelige fejl er kun at sammenligne besparelsen med prisen for at bygge eller købe løsningen. En automatisering skal også drives. Der kan være løbende licenser, den skal overvåges, og den skal rettes, når et af de systemer, den taler med, bliver opdateret. Hertil kommer jeres egen tid: at forklare opgaven, teste og lære den nye arbejdsgang. Læg alt dette sammen og del det ud over den tid, I regner med at bruge løsningen. Spørg også, hvad der sker, når den fejler. En god automatisering siger til, når noget går galt, så det ikke bliver opdaget af en kunde. Det koster lidt mere at bygge, men sparer dyre overraskelser.
Vær ærlig om, hvad den sparede tid bliver til
Sparet tid er kun penge, hvis den bliver brugt på noget andet. Hvis automatiseringen fjerner et kvarter hist og her fra tre forskellige medarbejdere, forsvinder gevinsten ofte i hverdagen. Spørg derfor konkret: hvad skal medarbejderen lave i stedet? Flere salgsopkald, bedre kundeservice eller mindre overarbejde er alle gode svar. Husk også de gevinster, der ikke står i timer: færre fejl, hurtigere svar til kunderne og mindre sårbarhed, når en nøglemedarbejder er syg eller på ferie. Tag dem med, men hold dem adskilt fra tidsbesparelsen, så regnestykket ikke bliver pyntet. Kan opgaven løses af en funktion, I allerede betaler for i et standardsystem, er det næsten altid det billigste svar.
| Post | Hvordan I finder tallet | Typisk faldgrube |
|---|---|---|
| Tid pr. gang | Mål det hos medarbejderne i en almindelig uge | At gætte i stedet for at måle |
| Antal gange | Tæl over en periode, der også rummer travlhed | At tage en stille uge som udgangspunkt |
| Pris for fejl | Se på rettelser, kreditnotaer og klager | At lade fejl helt ude af regnestykket |
| Pris for at bygge eller købe | Et fast tilbud eller standardprisen på en færdig løsning | At glemme jeres egen tid til test og oplæring |
| Drift og vedligehold | Licenser, overvågning og rettelser, når andre systemer ændrer sig | At regne med, at løsningen kører af sig selv for altid |
| Hvad tiden bliver brugt til | En konkret plan for den frigjorte tid | At tælle små spredte minutter som rene penge |
Bedst til
- Bedst til gentagne opgaver med faste regler, som sker ofte og i dag bliver tastet eller kopieret i hånden
- Bedst til opgaver, hvor fejl er dyre, eller hvor travle perioder i dag skaber kø og forsinkelser
- Ikke det rigtige valg til opgaver, der sker sjældent, ændrer sig hele tiden eller kræver et menneskeligt skøn hver gang - dér betaler en automatisering sig sjældent hjem
Spørgsmål, vi ofte får
Hvor hurtigt skal en automatisering have tjent sig hjem?
Der er ingen fast grænse, men jo længere tid den skal køre, før den har tjent sig hjem, jo større er risikoen for, at opgaven eller systemerne omkring den ændrer sig undervejs. Betaler den sig først hjem efter mange år, er det et tegn på, at I bør vælge en enklere løsning eller lade være.
Skal vi bygge noget selv eller bruge en standardløsning?
Start med at undersøge, om de systemer, I allerede har, kan løse opgaven med en indbygget funktion eller en færdig kobling. Det er ofte nok for de fleste. Noget skræddersyet giver mening, når opgaven følger jeres egne regler, binder flere systemer sammen, eller når I betaler for meget for licenser til det, standardværktøjerne kan.
Hvad hvis vi ikke kan måle opgaven præcist?
Så regn med et forsigtigt skøn og se, om automatiseringen stadig betaler sig. Gør den det også med de lave tal, er beslutningen let. Afhænger regnestykket af de mest optimistiske tal, så mål en periode mere, før I beslutter jer.
Timelæk-diagnosen
En halv time på jeres hverdag: hvor timerne går hen, og hvilke opgaver et system kan overtage. Ingen salgstale, ingen forpligtelse - og I går fra mødet med noget på skrift, uanset hvad I beslutter.
30 minutter · online · I får en rapport med hjem